..watt,hertz,mikrobølger,sparepærer... Er Helbredet Sikret?


FORSIDE
HVAD ER EHS
SYMPTOMER PÅ EHS
HVAD VED DU OM EL OG STRÅLING
GODE RÅD
DEN DANSKE EHS FORENING
MEDLEMSKAB
BROCHURER
LINKS
KONTAKT
ARTIKLER
FORSKNING
GUIDELINES TIL LÆGER OG SYGEHUSVÆSNET
YOU TUBE KLIP
VIGTIG: KONFERENCE INVITATION
KORRESPONDANCE MED SUNDHEDSSTYRELSEN
AFFÆRDIGELSES SVAR
SVAR TIL SST`S BREV DEN 29/5-09
OLLE JOHANSSON
KORRESPONDANCE MED SUNDHEDSSTYRELSEN

 
Den Danske EHS Forening (ElectroHyperSensitivity/ el-overfølsomhed) henvendte sig i 2008 og 2009 til Sundhedsstyrelsen, for at få svar på hvornår de EHS-Ramte i Danmark får samme rettigheder som i Sverige, sådan som EU Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevarebeskyttelse har henstillet til. I Sverige er EHS et officielt fuldt anerkendt funktionshandikap, men i Danmark bliver de over 150.000 EHS-ramte stadig ignoreret af myndighederne, som de er blevet det i de over 17 år Den Danske EHS Forening har eksisteret.
Sundhedsstyrelsen har imidlertid ikke svaret på spørgsmålet og Den Danske EHS Forening har derfor været tvunget til igen at rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen 23/10-09.
I EU Kommissionens Handlingsplan for Miljø og Sundhed 2004 – 2010 er "forebyggelse af befolkningens udsættelse for elektromagnetiske felters (EMFs) sundhedsskadelige effekter" et vigtigt fokusområde.
Det er også hårdt tiltrængt for den elektromagnetiske stråling EMR/ elektromagnetiske felter EMF er bl.a. som følge af stigningen i antallet af mobiltelefoner, mobilmaster, trådløse netværk og andre trådløse kommunikationssystemer steget eksplosivt i de senere år.
Bare for 3G telefoni er øgningen indenfor de sidste 5 år 1.000.000.000.000.000. (en million milliard) gange og for andre teknikker endnu større. Over hele verden er der stor uro over den risiko elektromagnetisk forurening udgør for menneskers helbred og økosystemer.
EMF udgør et særdeles alvorligt miljø-og sundhedsproblem som imidlertid i Danmark er udsat for censur, fra myndighedernes side.
I 2007 udkom den store internationale videnskabelige Biolnitiative Rapport: " A Rationale for A Biologically-Based Public Exposure Standard for Electromagnetic Fields (ELF and RF)" og den er taget særdeles alvorligt i EU. Ud fra over 2000 videnskabelige undersøgelser dokumenterer den alvorlige negative helbredseffekter ved udsættelse for EMF langt under ICNIRP’s grænseværdier, herunder kræft, Altzheimers, immunologiske og neurologiske tilstande samt el-overfølsomhed hos 3-10 % af befolkningerne.
EU Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevarebeskyttelse opfordrede derfor i 2008 EU Kommissionen og indskærpede 2009 overfor medlemslandene at tillempe forsigtighedsprincippet og effektivt nedsætte grænseværdierne for EMF samt "følge Sveriges eksempel og anerkende personer der lider af el-overfølsomhed som handikappede, således, at de sikres tilstrækkelig beskyttelse og lige muligheder". http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+REPORT+A6-2009-0089+0+DOC+XML+V0//DA
Mange lande har reageret og indført beskyttelsesforanstaltninger mod EMF bl.a. Frankrig, Belgien, Tyskland, Spanien, Østrig, Italien, Polen. I Polen, Belgien, Østrig og Italien er grænseværdier allerede sat ned. I Tyskland anbefaler myndighederne at slukke de trådløse WLAN netværk hjemme/på arbejdet når de ikke bruges og slet ikke bruge dem på skoler. Kommuner kan sige nej til at opstille nye mobilmaster og man råder fra offentligt hold til at børn slet ikke bruger mobiltelefoner. I Canada er der forbudt trådløse netværk på nogle universiteter.
I Spanien er der fjernet trådløse sendere og master. I Frankrig bliver mobilmaster fjernet i en lind strøm fordi teleudbyderne ikke kan dokumentere, at strålingen ikke udsætter naboer for helbreds-risici og franske domstole dømmer masterne fjernet. I Paris er alle trådløse sendere på biblioteker afmonteret fordi medarbejderne blev syge. Desuden besluttede Senatet d.8/7-09 at mobiltelefoner skal forbydes i skolen og der er nu indført forbud mod mobiltelefoni i skolerne i et vist omfang, både af hensyn til den uro og nedsatte koncentration det giver, men i lige så høj grad af hensyn til børnenes helbred. Flere kommuner har sat grænseværdierne for EMF markant ned, ligesom det 14. Arrondissement i Paris er testområde for hele byen Paris, som skal være foregangsby når det gælder strålingsrisici og kun anvende fast teknik i byens egne lokaler samt sænke grænseværdierne til 1mW/m2, dvs. langt under de niveauer der er tilladt i Danmark som det private firma ICNIRP har fastsat.
I Danmark sker der imidlertid ingenting.
Sundhedsstyrelsen har således ikke efterkommet EU Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevarebeskyttelses henstillinger herunder at anerkende personer der lider af el-overfølsomhed som handikappede, så de sikres tilstrækkelig beskyttelse og lige muligheder.
Derimod frasorterer SST i brev til Den Danske EHS Forening 29/5-09 videnskabelig dokumentation herunder BioInitiative Rapporten, og fremsætter i stedet en påstand som ikke er videnskabeligt dokumenteret, om at EHS ikke har sammenhæng med udsættelse for EMF.
Det er særdeles kritisabelt, at SST ikke følger EUs henstillinger vedr. beskyttelsesforanstaltninger overfor EMF’s sundhedsskadelige effekter, herunder anerkender EHS sammenhæng med udsættelse for EMF og som følge heraf som et handikap. De over 150.000 EHS-ramte danskere er hermed uden nogen form for retssikkerhed, idet de dermed ikke er omfattet af EU’s Human Rights Acts og FN’s Handikapkonvention som er indskrevet i dansk lov og som sikrer mennesker med funktionsnedsættelser lige rettigheder, muligheder og tilgængelighed i Samfundet.
Det er helt uacceptabelt og Den Danske EHS Forening har derfor bedt sundhedsordførerne og miljøordførerne for Folketingets partier om at sørge for, at:
1.      SST agerer ud fra EU’s henstilling om at tillempe forsigtighedsprincippet vedr. EMF I Danmark
2.      SST revurderer sin "sundhedsfaglige vurdering" vedr. EHS og EMF i overensstemmelse med den videnskabelige dokumentation i Biolnitiative rapporten og anden saglig videnskabelig dokumentation om EHS's sammenhæng med udsættelse for EMF
3.      myndighederne anerkender EHS som et handikap, så de EHS-ramte sikres tilstrækkelig beskyttelse overfor symptomudløsende EMF og sikres samme rettigheder og lige muligheder som andre handikappede mennesker i Danmark.
Den første internationale konference om EMF finder sted i Norge Stavanger d. 17-11-09. Kig ind på www.emf2009.no
 
 

 

Siden er designet med www.e-hjemmeside.dk

[ Login ]