WHO om EHS

WHO OM EHS 

WHO anerkender EHS ved navn, som et udbredt og alvorligt sundhedsmæssigt fænomen, og beskrev det første gang på sin hjemmeside i 2005, hvor teksten fortsat står, som gældende i dag.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har dog endnu ikke defineret EHS, som en afgrænset specifik sygdom med egen selvstændig diagnose og diagnosekode i det Internationale Diagnose Klassifikationssystem (ICD).

Ifølge WHO, er EHS-lidende en gruppe mennesker som oplever, at en række uspecifikke symptomer (symptomer uden kendt årsag) opstår, når de udsættes for elektromagnetiske påvirkninger (Wi-Fi, mobilmaster mm). 

Ofte rapporterede symptomer er iflg. WHO - hudproblemer og rødme. Stikkende, prikkende og brændende fornemmelser. Træthed, koncentrationsproblemer, svimmelhed, kvalme, hjertebanken og fordøjelsesproblemer. 

Symptomerne kan ikke tilskrives andre kendte fysiske årsager/sygdomme, og betegnes derfor som “uspecifikke".

Ifølge WHO har studier vist, at de symptomer el-overfølsomme oplever, ikke har sammenhæng med den elektromagnetiske eksponering.

Der både kan - og bliver dog sat spørgsmålstegn ved de konklusioner der drages i studier, som ikke har kunnet påvise en sammenhæng mellem symptomer og elektromagnetisk eksponering, og der findes også mindre studier, som har kunnet påvise sammenhæng mellem eksponering og symptomer (eksponeringsstudier). Sammenhængen mellem elektromagnetisk eksponering og symptomer opleves uanset, som meget håndgribelig og tydelig for mange el-overfølsomme.

EHS-symptomer beskrives af WHO, som overlappende med symptomer der kendes fra duft- og kemikalie overfølsomhed (MCS).

Læs hele WHO´s tekst om Electromagnetic hypersensitivity HER