RF-EMF Opmåling

Opmåling af RF-EMF


Medlemmer af foreningen bruger undertiden sanser og kroppen som RF-EMF "målemetode". Har man det godt et sted, så er det nok et godt sted at være! Ønsker man mere præcis og detaljeret viden om, hvilke EMF niveauer man eksponeres for i sin bolig, eller sin på sin arbejdsplads, er der flere andre muligheder. Opmålingsmetoden kan vælges ud fra behov og økonomiske muligheder.



Måleapparater

Har man behov for at måle løbende, og har man ikke behov for grundig avanceret opmåling, kan man overveje at anskaffe sig et eller flere måleapparater. RF-EMF måleapparater forhandles i mange forskellige prisklasser og varierer derefter i kvalitet. 

En rimelig god allround model til prisen kan fx være Cornet ED88T Plus, som både måler højfrekvent elektromagnetisk stråling (100 MHz-8GHz), lavfrekvente magnetfelter (0,1 mG - 600 mG), og lavfrekvente elektriske felter (50 Hz - 50 KHz, 10 V/m - 1000 V/m). 

Til måling af støj på elnettet (beskidt strøm) kan en Stetzerizer Dirty Electricity måler anskaffes til rimelige penge. 

RF-EMF måleapparater forhandles mest i webshops.

Fagpersoner

Har man behov for mere detaljeret og grundig viden om RF-EMF niveauer, kan det anbefales at vælge professionel opmåling, udført af fagpersoner med pålideligt udstyr.

Dokumentation

Skal man bruge en RF-EMF opmåling som dokumentation for et specifikt eksponeringsniveau fra fx en sendemast, er der mulighed for dette ved henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen.

Kontakt: digst@disgst.dk, +45 33 92 52 00, Landgreven 4, 1301 København K.

Lån og Leje

Som medlem af foreningen, er det muligt at kontakte foreningens frivillige opmålere. Man kan også nogle gange være heldig at kunne låne måleudstyr af andre medlemmer, eller leje disse gennem foreningen.